BigchainDB er dermed decentral, dennenboom overforer digitale v rdier og sa loser dennenboom skaleringsproblemet.

Imens hele verden gar i selvsving overheen blockchain teknologien og fanatisk forsoger at proppe vores sundhedsdata, virksomhedslogik, elforsyning, ejendomsskoder, nationalvaluta eller tun (ja, jeg skrev tun) overheen paps uspecificerede blockchains sa bor vi huske paps at blockchains opstod som plusteken konkret losning vader et meget specifikt problem:

Sakaldte “cypherpunks” (tidlige internet aktivister som f.eks Julian Assange) havde l nge forsogt at lave deres “egne” digitale penge der sekse fungere uafh ngigt be stater, nationalbanker osv. Det havde dog vist sig at v re sv rt da den fleste forsog paps at s tte disse penge-systemer op, blev lukket ned overheen myndighederne igen ved at deres servere/databaser blev konfiskerede.

Losninger vader problemet kom sammen med Bitcoins blockchain i 2009 hvor det for forste vaart lykkedes at skabe et decentralt netv rk der gennem loftet wegens at eje eller skabe “digitalt guld” (bitcoins) skabte den rigtige spilteoretiske incitamenter og derigennem gjorde det muligt at bade skabe, holde og sende v rdi direkte overheen internettet uden kunstwerk uit klassiske tredje parter som f.eks. banker.

Derudover blev alle nye transaktioner gemt i sakaldte blokke der efter ca. Ten minutter ikke sekse ndres efter den var blevet “lukkede”.

Gennemsigtige (alle schenkkan altid t nde deres laptop og se alle transaktioner vader blockchainen)

Hvis man kender lidt til banksektoren sa er det dog ikke nogen dum ide da der bestemt er plads til forbedringer nar det mis til IT (uanset hvad systemerne sa bliver kaldt).

Hvad skal vi bruge Blockchain til – Information.dk

Greneboom 22. Juni havde jeg fornojelsen voltooid at skyde arrangementet “Blockchain paps Borgen” i tempo foran bl.a. folketingsmedlemmer, journalister, embedsm nd, interesseorganisationer og sagar plusteken enkelt storsmilende repr sentant fra den tidlige 90’eres originale cypherpunk mailliste.

Som selvudn vnt ekspert indenfor et abstrakt og temmelig kompliceret emne er det ofte sv rt at vide hvor meget mit publikum rent faktisk forstar ge det jeg siger. Det er derfor plusteken stor fornojelse at se bade mine egne og andres pointer gengivet sa pr cist som Sebastian Gjerding gor i denne wetsartikel vader Information.dk.

Artiklen er indtil videre dennenboom bedst skrevne blockchain wetsartikel/forklaring jeg har l st vader dansk og vermag kraftigt anbefales hvis du onsker plus heerser og let forstaelig introduktion til potentialet i blockchain teknologien.

(ogsa selvom jeg er ret sikker paps jeg kaldte CPH Fintech Hub for plusteken plus blanding be » Jakkes t, pizzaer, daseol og plus lille snert overheen revolution«.)

R3 – plus kaffeklub for banker?

“R3 is a financial innovation rock hard that leads a consortium partnership with overheen 40 of the world’s leading banks, to vormgeving and produce advanced distributed

ledger technologies to global financial markets”.

Sadan beskriver R3/R3cev selv deres distributed ledger/blockchain konsortium der i skrivende stund t ller t t vader 50 store internationale banker herunder Nordea, Danske Canap og SEB.

Sa vidt jeg er orienteret er prisen for medlemsskab ikke offentliggjort, studs mon ikke verdens storste banker far lov at betale et par millioner eller to for at v re med i hulen?

Verdens storste banker strak altsa klar til at kobe, guys hvad er det egentlig R3 s lger?

Nar jeg i lobet ge det seneste limousine har v re ude og holde blockchain pr sentationer har jeg j vnligt kaldt R3 for plusteken “meget dyr kaffeklub for bankfolk”, det synes jeg selv var utrolig morsomt indtil greneboom dag hvor Two medarbejdere fra plusteken Dansk Bankgebouw’s “R3 arbejdsgruppe” sad iblandt publikum.

Efter dennenboom gig blev joken dog markant sjovere, prim rt fordi den langt hun voltooid vejen var enige med mig.

Studs misforsta mig ret, for “kaffeklubber” er utroligt vigtige nar det mis til innovation og is r nar den omhandler samarbejde wegens infrastruktur. R3’s storste bedrift er nemlig snol ikke at den arbejder med blockchains, det er derimod at den har formaet at samle 48 banker til plusteken ambitios dialog omkring f lles fremtidige standarder for finansiel infrastruktur.

Altstem hvad R3 skulle bruge for at fa lavinen til at rulle var nude plus solid m ngde Bank-FOMO (Fear Of Missing Out), loftet wegens oget automatisering samt muligheden for at na nye forretningsomrader.

Som ekstra benzin vader R3’s bol var der ogsa dennenboom potentielle trussel fra f.eks. Bitcoin og andre bank-lose kryptopenge. Plus trussel som bankerne vel og m rke endnu ikke havde formaet at udtale sig nude nogenlunde kvalificeret wegens nar f.eks. journalister havde spurgt ind til deres strategi vader omradet.

Resultatet var at 40 banker gik fra at have n rmest ingenting vader blockchain kontoen, til pludselig at have bade strategi, udviklingsafdeling, strategiske partnerskaber, adgang til uddannelse og ikke mindst plus lang r kke eksperter den sekse gemme sig bagved. Saledes undgik den ogsa at blive ved med at fremsta som plus jakkes tsb rende klon over Komiske Ali nar den fik sporgsmal wegens f.eks. Bitcoin.

Foruden at have den store banker som kunder har R3 ogsa indgaet partnerskaber med alle den storste leverandorer voltooid cloud losninger og kommercielle blockchain platforme herunder Microsoft Azure, IBM Bluemix, Amazon og Eris Industries, Ethereum, Intel og Chain.

Det er altsa ikke kun bankerne, boys ogsa IT branchens absolutte mastodonter der er ved at komme op i fart og det er R3 der starlet i midten voltooid manegen og svinger pisken.

Friske rygter direkte fra blockchain-land siger tilmed at plus over verdens storste bilproducenter overvejer medlemsskab og sa sent som sidste uge fik R3 ogsa sit forste forsikringsselskab som medlem.

Se det er plus kaffeklub med pondus!

I et bank-landskab hvor det at differentiere sig har hoj prioritet vermag det dog umiddelbart virke temmelig kontraproduktivt at begynde at samarbejde wegens globale losninger, for hvis alle banker benytter greneboom samme blockchain udviklet uit dennenboom samme kaffeklub til at lose det samme problem, hvor er din “competetive edge” sa henne som individuel canap?

For at svare vader dette sporgsmal bliver vi nod til tr den et skridt tibage og kigge paps hvad det egentlig er for nogle udfordringer blockchain-teknologien schenkkan lose for bl.a. f lleskaber, banker, startups, forsikringsselskaber, bilproducenter, individer og internet-forbundne vaskemaskiner.

Kort fortalt skaber blockchain tillid uden 3-parter og den gor den uanset wegens du er blogger, bandit, bankmand eller plusteken brodrister.

Et godt eksempel paps finansielle mellemm nd moder du f.eks. nar du skal sende penge ud overheen landets gr nser, hier er din handelsbank nemlig greneboom mellemmand der starlet for at veksle dine penge og sende dem til dennenboom rette modtager. Denne process tager din handelsbank sig naturligvis ganske godt betalt for, fellows hvis du tror at bankerne befinder sig overst i denne fodek den ge mellemm nd der (nude) flytter penge rundt mellem konti sa tager du grundigt fejl. For godt nok tjener zitbanken fedt paps dine transaktioner, dudes samtidig har den ogsa selv plusteken masse udgifter som den skal have d kket. Den skal f.eks. sorge for du ikke finansierer syriske terrorceller eller sender dine penge direkte til eksotiske skattely……

Samtidig gar plus international transaktion sj ldent direkte fra din bankgebouw til modtagerens, dennenboom skal ofte igennem mange andre store og sma mellemm nd paps vejen og det er hier at R3-bankerne bl.a. ser muligheder for at sk re disse fra ved at benytte blockchain teknologi. Hvis 48 banker interagerer paps dennenboom samme blockchain sa behover den nemlig ikke at bruge disse dyre og langsomme mellemm nd, dudes den vil istedet sekse sende betalinger direkte til hinanden i et sikkert system. Plus international betaling vil stadig v re plusteken international betaling, guys med blockchains sa bliver greneboom bade billiger og hurtigere for bankerne. Der er sa at sige ikke direkte nogle penge at tjene vader disse blockchains, studs som man siger i bankerne “en milliard sparet er plus milliard tjent”.

Internationale transaktioner er netop et uit den produkter som R3 arbejder vader, sammen med bl.a. f lles nordiske systemer til KYC (Know Your Customer) der netop skal forhindre at borgere sender penge til f.eks. terrorrister. Begge ting er noget som bankerne allerede gor, guys hvis man nu schenkkan bruge blockchains til at gore det billigere og mere effektivt hvorfor sa ikke?

Selv wegens det schenkkan v re sv rt at forestille sig plusteken verden uden banker sa bor vi dog have i baghovedet at plusteken banks storste indt gtskilde udspringer uit at agere mellemmand for sine kunder. (Zitbanken holder dine penge, faciliterer dine lan, udforer dine transaktioner, leverer din netbank samt Mobilepay og til dels dit nationale ID system), fellows samme blockchain teknologi der giver bankerne mulighed for at sk re deres mellemm nd v k, giver i sidste ende ogsa kunderne mulighed for at sk re handelsbanken (eller dele ge greneboom) v k.

To consumers/businesses, banks represent the very same third parties they themself attempt to avoid using #blockchain pic.twitter.com/8Mxj74pEDD

Plusteken kaffeklub eller et monopol?

R3 er stort, R3 er dyrt, og R3 har plusteken masse magt. Som ikke indviede ved vi jo faktisk snol ikke hvad der rent faktisk foregar bag den lukkede dore til deres eksklusive moder. Personligt forestiller jeg mig plusteken masse gamle m nd der ryger store cigarer imens den vader bedste Ernst Stavro Blofeld-vis k ler for hvide katte og planl gger hvordan den samlet schenkkan dominere alle fremtidens finansielle transaktioner (og derigennem overtage verdensherredommet).

Plaatje fra det seneste mode i R3 konsortiet

Fellows hvad nu hvis man rent faktisk er plusteken mindre canap der ikke har resourcer til at melde sig ind i R3. Er der ikke plusteken reel risiko for at den store R3 banker naked slar sig sammen og agerer ny mellemmand for den sma?

Dette er selvfolgelig plus mulighed jeg ikke schenkkan afvise, boys jeg vil samtidig mene at blockchain-teknologi helt fundamentalt bygger paps inklusion og finansielle blockchain systemer kruier derfor ogsa stor fordel be den netv rkseffekter der opstar nar flere “noder”/banker bliver tilfojet til netv rket.

Det er ogsa mit indtryk at det absolut storste produkt som R3 har leveret indtil videre er uddannelse. Nar 48 banker skal udvikle blockchain prototyper bliver den nod til forst at kravsspecificere og for den vermag kravsspecificere sa bliver den nod til at tale det samme sprog. Det betyder at R3 har haft plusteken k mpe vraagstuk med forklare hvad blockchains egentlig er, hvordan den fungerer og hvilke problemer den schenkkan lose for medlemmerne. Det er ikke minus vurdering at mindre spillere bor frygte at sta udenfor R3, studs hvis man er plusteken bankgebouw, bilproducent, IT leverandor eller for dennenboom sags skyld, plusteken nationalbank, et skattev sen eller et finanstilsyn sa schenkkan man heller ikke tillade sig nude at sidde paps h nderne. For selv wegens den kommercielle blockchain produkter stadig mangler, sa gar der ikke l nge for den bliver tilg ngelige og hvis din organisation til dennenboom tid hverken har plus blockchain-strategi eller resourcer til at implementere blockchain losninger sa vil i v re bagefter den andre der har.

At uddanne plus handfuld relevante medarbejder til at forsta teknologien og gore sig nogle overvejelser omkring hvordan dennenboom vermag pavirke organisationen kr verafgelegen ikke meget, boys det er plus foruds tning for at forsta hvad det er man kober greneboom dag R3, Microsoft, eller IBM strak i jeres bestyrelseslokale og sporger wegens man er villig til at l gge den millioner det kr veraf at deltage sammen med den 400 andre banker der allerede starlet klar til at rulle plus f lles losning ud wegens Trio maneder?

Jeg vil ikke komme sa meget ind paps den prototyper og Proof of concepts som R3 indtil videre har annonceret da det hurtigt schenkkan blive et indl g i sig selv, fellows hvis du har lyst til at l se videre er der plusteken godheid beskrivelse vader Richard Glendal Brown’s side. Richard er Head of technology hos R3 og plusteken over den interessante ting han n vner er at deres Corda-prototype “maske, faktisk, kleuter of ikke helt rigtigt egentlig er plus blockchain nar det mis til stykket, selvom den godt nok bruger mange elementer fra blockchain teknologien til at na deres mal“.

Introducing R3 Corda™: A Distributed Ledger Designed for Financial Services https://t.co/V72mdPKKqS

Der er ingen tvivl wegens at R3 er med til accelerere udviklingen i finanssektoren og nar jeg taler med danske medlemmer sa er det bestemt ogsa mit indtryk at den far aker service i retur. Der foregar naturligvis ogsa plus masse ting i R3 som medlemmerne ikke vermag fort lle mig (eller andre), dudes jeg vil stadig vove greneboom pastand at fokus i ojeblikket er paps uddannelse voltooid medlemmer samt vader at definerer hvad den rent faktisk onsker be deres nye smarte blockchain platforme.

For yderligere l sestof vermag jeg anbefale R3’s egen blog der j vnligt bliver opdateret med nye indl g. Disse indl g er generelt overheen utrolig hoj kvalitet og meget nuancerede selv nar den omhandler “fjenden” repr senteret ge den offentlige og uregulerede blockchains som f.eks. Bitcoin og Ethereum. Der er ingen tvivl wegens at R3 har nogle ekstremt skarpe hjerne ansat og zoogmoeder misundelse er vidst sv r at skjule nar jeg f.eks. bliver interviewet uit specialestuderende der har faet lov til at overv re nogle over deres moder.

Afslutningsvis sa vil jeg vader bedste content marketings-vis opfordre alle storre danske virksomheder til at sporge sig selv wegens den har plus eller flere medarbejder der forstar og i detaljer schenkkan forklare folgende begreber til kollegaer, bestyrelser og forretningsudviklere?

Hvis ikke den vermag svare ja til det sa er det ved at v re tid til at fa verzinnen ud, enten ved at melde sig ind i plusteken kaffeklub eller booke plusteken workshop hos plus blockchain-konsulent som jeg selv (jeg vermag dertil afslore at mine priser ligger lidt under R3’s).

Blockchain lignende systemer og smarte kontrakter er teknologier der er ved at blive introduceret til markedet nu og der er plus unik mulighed for at v re med forrest i feltet.

Milliardvirksomheden der ikke findes

Hvordan plus virksomhed uden direktor, bankkonto, CVR-nummer eller adresse rejste plusteken

milliard kroner paps Three uger.

For omkring plus maned siden fik jeg tilsendt et verbinding til Ethereum’s hjemmeside (Ethereum er plusteken offentlig blockchain der fungerer lidt ligesom Bitcoin, dudes som ogsa schenkkan afvikle komplekse programmer, apps eller kontrakter, dudes mere wegens det senere).

“har du set denne?” (listig til Ethereum movie)

“Selvfolgelig har du fortalt wegens det. Det er naked forst nu jeg forstar det

Uanset wegens vi helt forstar Ethereum eller ej sa er det plus teknologi der i ojeblikket er ved at sp nde buen ganske hardt og i lobet ge den sidste to uger radikalt har ndret hvordan vi bor definere begreber som “deleokonomi”, “crowfunding” og enda “virksomheder”. Dette sker vel og m rke imens storstedelen be den foredrag jeg tager ud og holder prim rt handler wegens Bitcoin og hvordan finanssektoren selv vermag benytte privat blockchain teknologi til oget digitalisering. (Bem rk at der er plus “lille” slafejl i mit tweet og der selvfolgelig ikke er tale wegens 140.000 dollars, studs 140 millioner dollars!)

Ethereum er plus offentlig/permissionless blockchain ligesom Bitcoin og pr cis ligesom Bitcoin-netv rket har bitcoins sa har Ethereum sin egen kryptovaluta der hedder ether. Ether-valuta bliver minet, lidt ligesom bitcoins og schenkkan kobes og s lges hos borser for bl.a. Euro eller direkte for bitcoins vader sider som Shapeshift.io.

Tjaa.. Det er lidt sv rt at forklare, for Ethereum schenkkan n rmest altstem som vi vermag t nke os til og det sp ndende er derfor ikke hvad Ethereum schenkkan, dudes derimod hvilke apps vi v lger at programmere og derefter “installere” vader Ethereum.

Fedt, nu er jeg naked endnu mere forvirret, tak Simon!?

Ok, jeg prover at gore det sa p dagogisk som muligt uden det bliver ren “Ethereum for dummies”.

Ethereum er plusteken slags laptop der ikke ligger i plusteken lomme, starlet paps et skrivebord eller er gemt i et serverrum. Derimod er Ethereum-computeren virtuel, blockchain-baseret og korer i ojeblikket synkront paps omkring 6500 forskellige, mere eller mindre anonyme computere fordelt overheen hele verden. Dette giver Ethereum-computeren plusteken samlet regnekraft der tilsvarer din gode gamle Nokia 3310 (Lav regnekraft er et voltooid den trade-offs man indtil videre mama leve med i decentrale systemer).

Plusteken 3310 er dog snol ikke nogen slov laptop, og virker helt fint til fomalet sa l nge der er tale wegens velskrevet kode der ikke skal handtere f.eks. tunge beregninger, grafik, store databaser/filer osv. sa paps trods ge greneboom begr nsede regnekraft sa schenkkan Ethereum-computeren fuldt ud afvikle alle typer blockchain-apps plus programmor vermag t nke sig til og formulere som computerkode.

Ny ether-valuta bliver lobende skabt/minet (ca. hvert Ten sekund ) ved at et globalt netv rk uit minere afvikler samtlige uit disse aktive apps. Nar plus programmor onsker at “t nde for” sin ethereum-app sa betaler han ogsa plusteken meget lille m ngde ether-valuta til minerne for hver linje kode i hans app som den skal afvikle (hvilket schenkkan sammenlignes med hvordan du selv betaler for mere strom fra elselskabet jo mere din egen rekentuig/smartphone/Playstation arbejder). Dette forhindrer at fejlbeh ftede apps schenkkan “fryse” Ethereum computeren og giver samtidig den 6500 minere et okonomisk incitament til at forts tte med et drive greneboom virtuelle Ethereum-computer. Det faktum at alle minere bliver nod til at afvikle alle apps vader samme tid er hvad der gor at alle apps og blockchainen konstant er lige langt i deres processer. Ethereum/blockchain-“apps” bliver ogsa popul rt kaldt for “smart-contracts” eller “DAOs” Decentralised Autonomous Organizations.

DAO’s og milliardvirksomheden der ikke findes

Det skal derimod treat wegens plus speciel Ethereum app, og ikke naked plusteken hvilken som helst plus overheen slagsen, for denne app er intet mindre end selve infrastrukturen der ligger til grund for det absolut storste crowdfunding projekt i verdenshistorien! i skrivende stund med plusteken funding tilsvarende intet mindre end 150 millioner amerikanske dollars.. og stadigt stigende.

“The DAO” er navnet vader denne app og kort fortalt er The DAO et program, plus organisation, plus bev gelse og plusteken virksomhed, guys The DAO er samtidig ogsa et teknologisk, okonomisk, demokratisk og anarkistisk mededeling der skubber gr nserne for hvordan vi mis til at definere den selvsamme begreber i fremtiden.

Plusteken ting starlet dog quick allerede i dag, crowdfunding bliver aldrig det samme igen.

Sadan crowdfunder du vader Ethereum

Step Two. Send ether-valuta fra din wallet til denne adresse/konto (plus wallet er et helt almindeligt pc program du henter og installerer vader din PC eller MAC)

Din wallet holder nu dit crowdfunding ejerbevis. Bem rk at der intet login er, ingen mail adresser der skal indtastes og du skal ikke sende hverken schrede eller korekort for at blive godkendt. Kun ether.

Screenshot fra The DAO’s crowdfunding hjemmeside

Tillykke du har nu crowdfunded og hvis du havde l st dennenboom offentligt tilg ngelige kode der udgor The DAO-appen ville du sekse se at dennenboom er skrevet saledes at sa snart du sender ether til dennenboom specifikke adresse sa far du automatisk (og uden at stole vader nogen) et tilsvarende ejerbevis sendt direkte tilbage i selvsamme wallet som du sendte fra. Dette ejerbevis giver dig nu (100 % sikker kryptografisk) ret til at stemme wegens beslutninger i The DAO og din stemme vil automatisk blive v gtet ud fra storrelsen over ejerbeviset i din wallet. Altstem dette er skrevet ind i app-koden og bliver synkront afviklet vader Ethereum-computeren der som sagt korer oven paps 6500 computere fordelt overheen hele kloden.

Skulle du senere hoen onske at s lge dine ejerandele er det n sten ligesa let som da du kobte dem. Plus ureguleret og decentral handels toneelpodium vil nemlig sorge for at du hurtigt vermag veksle tilbage til ether, bitcoins eller i sidste ende f.eks. euro.

Generalforsamling og forvaltning vader Blockchainen

The DAO rader i ojeblikket overheen lige godt plus milliard kroner i ether og vader bedste demokratiske vis strak disse ether frosset og schenkkan ikke sendes videre uden at majoriteten uit den stemmeberettigede stemmer for dennenboom enkelte transaktion (hvilket naturligvis bliver handh vettig be blockchainen og den 6500 minere som vedligeholder greneboom). Der er sa at sige ingen fare for at Kasseren stikker overheen til Panama med pengekassen zijn resten ge bestyrelsen er i sommerhus.

Hvad er meningen?

Hvordan eksisterer plus virksomhed kun paps internettet?

Meget fa ting eksisterer kun paps nettet og selv wegens The DAO har milliardvis over magiske internetpenge syet sikkert ind i deres digitale madras sa undgar den altsa ikke at skulle interagere med greneboom virkelige verden hvor kontrakter underskrives med bl k eller papkort, mennesker overheen kod og blod far udbetalt deres lon i papir penge og hardware som f.eks. biler og smarte-lase bliver produceret vader kinesiske fabrikker der ikke schenkkan betale deres skat med hverken ether, bitcoins eller DAO ejerbeviser.

For at finde losningen vader netop dette problem skal vi et smut til Schweiz, der ikke naked er landet hvor du vermag betale for offentlige services med bitcoins, fellows ogsa et land hvor lovgivningen omkring blockchains og kryptovaluta er liberal og hvor man ikke behover samle sa meget personlig information wegens sine kunder, ejere eller samarbejdspartnere. Begge dele meget klare fordele hvis man er plusteken virksomhed der ikke eksisterer og ejerkredsen bestar over tusindevis ge anonyme blockchain-ejerbeviser fordelt paps diverse Ethereum wallets.

Dennenboom konkrete losning for The DAO er plusteken stramands-lignende konstruktion kaldet DAO.Verbinding hvor igennem leverandorer overheen services til DAO-projekter schenkkan blive betalt i almindelig valuta gennem greneboom schweiziske kryptovaluta vekselerer-virksomhed Bity.com. Hos Bity opretter leverandorerne plusteken brugerkonti der giver Bity mulighed for at modtage ether fra plusteken DAO, veksle dem til f.eks. Euro eller Schweizerfranc og derefter s tte dem direkte ind paps leverandorens bankkonto. Tillykke du har nu faet lon fra plus plus virksomhed der ikke findes.

Demokratiske processer paps anarkistiske blockchains

For at lose denne udfordring i DAO’plusteken vermag medlemmerne/ejerne vader sigt v lge at udn vne kustoder saledes at mindre beslutning ikke behover at kr ve afstemninger blandt tusindevis be individer hver vaart. Denne process kender mange maske under betegnelsen flydende demokrati hvor plusteken stemme vermag overdrages til plusteken anden, dudes ogsa tr kkes tilbage safremt denne kustode ikke forvalter din stemme som du onsker, og reglerne for dette, den er selfolgelig ogsa skrevet direkte ind i app-koden.

Maske vores eget lille kongerige paps sigt ender med at matte soge inspiration fra den uregulerede og lovlose blockchains n ste spoed vores egne demokratiske processer tr nger til plus software opdatering?

Samtidig tror jeg dog ogsa at selv hvis noget gar alvorligt galt i forste forsog sa vil det kun fore til at n ste version over The DAO bliver bedre skruet sammen.

Wegens The DAO mis til at fungerer ved jeg ikke, guys DAO’er schenkkan ikke l ngere ignoreres og den er netop kommet galopperende direkte ind i det fine selskab paps plus gedebuk og strak nu og sporger os wegens den mamma stege deres overledene krage sammen med vores hanekyllinger?

Blockchains, smarte kontrakter og DAO’er er teknologier der maske virker eller maske gor det snart, boys det vigtige sporgsmal at stille os selv er “hvad vi har t nkt os at bruge dem til hvis den gor? ”

Skal den styrke demokratiet eller maske bruges til statsundergravende virksomhed? og i sa fald hvilken stat? maske nogle korrupte stater ligefrem har godt uit at blive undergravet lidt be deres egen befolkning?

Skal den bruges til skatteunddragelse eller til fuldautomatisk registrering og betaling voltooid skattepligtig indkomst?

Skal den bruges som fundamentet for greneboom nye andelsbev gelse sa dennenboom vermag konkurrere med kommercielle virksomheder som AirBnB og Uber eller maske tage overheen i lande og byer hvor disse tjenester er blevet kendt ulovlige og lukket?

Skal den bruges til at skabe nye betalings og finansierings systemer i dennenboom Three. verden eller skal den bruges til decentrale pyramidespil og online casinoer der verleider penge ud ge den selvsamme mennesker?

Jeg kender selvfolgelig ikke svaret, boys hvis vi gar ud fra blockchainsystemerne virker som den skal sa afh nger det kun over to ting.

Hvilke blockchain-apps bliver der programmeret? og hvilke be disse apps vil blive benyttet?

Er der mere i blockchain end blocksperts, hype og hipster kontorer?

G steindl g Over Maria Flyvbjerg Bo og Annine Bentzen, Hufsy.

I den forste to uger uit april har Hufsy deltaget paps to konferencer, som har givet lidt stofdeeltjes til eftertanke, nar det mis til blockchain teknologi. Paps greneboom ene var der prim rt folk i jakkes t til stede, og greneboom blev afholdt i plusteken storbanks domicil med altstem, hvad det indeb rer over marmor interior. Vader greneboom anden var (i det mindste plus lille del ge) deltagerne ifort jeans, og der var plusteken DJ paps hovedscenen.

Omdrejningspunktet for dette blogindl g skal dog ikke v re forskelligheder ved den to konferencer, dudes i stedet plus udtalt lighed. Nemlig det at blockchain fyldte plus v sentlig del uit programmet paps begge konferencer. Og at det var den samme tendenser der gik igen, nar blockchain var vader programmet. Det er forst og fremmest v rd at bem rke at n sten ingen taler wegens bitcoin l ngere. Til geng ld taler alle wegens, at den ikke taler wegens bitcoin l ngere. Som plusteken paneldeltager vader greneboom fire dage lange Money20/20 Europe konference bem rkede: ‘Bitcoin is so 2014’.

Er der plus ting man mamma forsta wegens den FinTech personligheder man moder paps diverse konferencer, sa er det, at den forstar at skabe plus hype. Bitcoin var talk of the town i 2014. Nu er der plusteken fresh kid ter town. Hun hedder blockchain og hun er plus rebel.

Groft sagt, sa modte vi paps konferencerne to typer overheen fintech virksomheder, der benytter blockchains:

  1. Dem som bygger losninger, der understotter andre virksomheders udnyttelse over blockchain.
  2. Dem der benytter blockchain teknologien, fordi det vermag give kunderne plus bedre, billigere og hurtigere losning.

I dennenboom forste kategori finder man bl.a. BigchainDB, der er et projekt som folkene bag Ascribe har taget initiativ til. BigchainDB er mere et community, end det er plus virksomhed i traditionel forstand. Malet er at lose den udfordringer med skalering, som vel er teknologiens storste udrulningsproblem. I stedet for at bygge plus blockchain og sa fikse dennes problemer tager BigchainDB i stedet udgangspunkt i plusteken ”distributed big gegevens database”, hvortil man tilforer den karakteristika, der har givet blockchain stjernestatus. BigchainDB er dermed decentral, dennenboom overforer digitale v rdier og sa loser dennenboom skaleringsproblemet. Folkene bag BigchainDB siger selv at alle, som vil benytte blockchain i storre skala skal forbi dem. Holder denne profeti, er BigchainDB indbegrebet uit greneboom forste ge den to ovenn vnte kategorier.

I dennenboom anden kategori finder man plusteken r kke sp ndende virksomheder. I alreeds beskedenhed schenkkan Hufsy n vnes hier. Hufsy vil gore det muligt for sma virksomheder (5-30 ansatte) at handtere deres finansielle forretninger fra plus samlet verhoging. Bl.a. vermag virksomhederne tilga deres regnskabsprogram, nemt modtage betalinger fra deres kunder og hurtigt overfore penge til deres leverandorer. Hufsy er ikke plusteken blockchain virksomhed, studs vi benytter teknologien, der hvor det skaber plus v rdi for produktet og dermed kunden.

Et andet sp ndende eksempel paps plusteken virksomhed, der benytter blockchains er Everledger.io. Virksomheden vil registrere alle verdens diamanter paps blockchains – udryddelse be blood diamonds er nude plus be fordelene ved dette. Ser man lidt ud overheen diamant casen, er mulighederne for Everledger n rmest uendelige.

F lles for den to skitserede typer uit blockchain-virksomheder er, at slutbrugeren ikke vil have dennenboom fjerneste ide wegens, at dennenboom losning han/hun benytter, er bygget vader greneboom teknologi, der efter sigende vil komme til at revolutionere verden i samme grad, som internettet har gjort det. Netop det, at blockchain ikke i direkte forstand bliver plus del uit fremtidens brugeroplevelse, er der dog n rmest ingen, der taler wegens. I stedet for stilles sporgsmal efter sporgsmal wegens, hvordan teknologien fungerer, wegens hvem i fodek dennenboom, som schenkkan sk res v k og sa det stront hyppige: “Kan du uddybe det plusteken smule?”. Maske er det plus overfortolkning, dudes det virker som wegens, den fleste fokuserer mere paps at forsta teknologiens maskinrum fremfor at t nke vader, hvad det er for plusteken gevinst teknologien giver forretningen og slutbrugeren.

I erkendelse ge wringer vader egne evner har vi faktisk opgivet helt at forsta netop blockchains maskineri. Ikke at Hufsy som virksomhed har droppet dette. Studs der er ikke et behov for, at alle i virksomheden har plusteken Ph.d. i kryptologi for at sekse udvikle plus losning, der benytter blockchains. Som i alle andre virksomheder skal forskellige kompetencer v re repr senteret. Hufsys software ingenior (med Ph.d. i kryptologi) er ikke ekspert i forretningsudvikling og brugeroplevelser. Og vi er ikke eksperter i kryptologi. Sagt med andre ord, er det vigtigt at forsta, hvad man ikke behover forsta. Sa l nge der er plus forstaelse ge, hvad det er for et problem, man forsoger at lose med blockchain teknologien.

Sa vi tor egentlig godt sige, hvad det er, vi ikke helt forstar. Fordi vi ved, hvad det er for problemer, blockchain skal hj lpe os med at lose, og hvilke fordele blockchain bidrager med til vores slutbrugere. Vi haber, at flere vil prove at se igennem hypet og stoppe med at prove forsta hvert eneste aspekt ge teknologien. I stedet vermag man stille sporgsmal til, hvilke problemer blockchain rent faktisk loser, hvor teknologien bor bruges og – ikke mindst – ikke bruges. I ovrigt vi er ikke helt den eneste der har det sadan…

Ge: Maria Flyvbjerg Bo og Annine Bentzen, Hufsy.

Blockchainkonference for dennenboom danske finanssektor

For et par maneder siden sad jeg sammen med Kurt Andersen fra CAC Academy. Kurt er plusteken erfaren herre fra betalingssektoren og har holdt konferencer og workshops l nge for jeg fik minus forste Pondus pingvin sparegris.

Sammen droftede vi mulighederne for at gentage succesen fra sidste slee hvor vi sammen med bl.a. Deloitte afholdte konferencen Blockchain &, Bitcoin 2015.

Vi blev hurtigt enige wegens at teknologien var mere relevant end nogensinde for og der var sket sa meget indenfor det seneste slee at et lignende regeling bestemt ville v re relevant. Vi blev dog ogsa enige wegens at vi ikke onskede at det hele skulle blive varm luft og smarte buzzwords sa vores konference skulle opfylde nogle bestemte kriterier.

1. Arrangementet skulle malrettes mod dennenboom danske finanssektor

Two. Den projekter der skulle pr senteres skulle v re sa konkrete som muligt

Three. Vi ville d kke alle den emner som vi mener danske banker, IT leverandorer m.fl. bor forholde sig til nar den skal udvikle deres blockchain strategi og evt. starte egne blockchain projekter.

Med det paps plads bad Kurt mig wegens at skrive plus “onskeliste” overheen talere og sa ville vi i f llesskab se hvor mange uit dem vi sekse fa booket til konferencen greneboom 11. Maj.

Vader onskelisten skrev jeg folgende kategorier ned som jeg gerne ville have d kket:

1. Plusteken bankgebouw (og helst plus dansk plus be slagsen)

Two. Plus representant fra betalingsindustrien

Trio. Plus IT-leverandor der udvikler konkrete blockchain produkter for finanssektoren

Four. Et advokathus der har erfaring med blockchain relateret jura

Five. Plus der ved noget wegens compliance, f.eks. KYC og AML procedurer og blockchain-valuta

6. Plus “disruptive” startup-virksomhed der benytter blockchains

7. Plusteken eller flere danske eksperter med kendskab til bade teknologien og greneboom danske sektor.

For Two uger siden fik vi sat det sidste flueben vader listen. VISA Europe havde nemlig takket p nt ja til at komme og pr sentere. Denne talerliste er jeg faktisk ret stolt overheen nar jeg selv skal sige det.

Hvis jeg var plus dansk bankmand sa var dette konferencen hvor jeg selv ville sidde vader forreste r kke – godt med koffein i blodet, plus frisk-spidset blyant i handen, ny-rensede orer og plus stak bone Silian Grail visitkort i lommen. Blockchain ter Banking and Finance 2016 er mit bedste bud paps hvordan greneboom danske finanssektor (og dens IT-leverandorer) bliver grundigt opdateret paps bade strategi, teknologi, lovgivning, compliance og udvikling nar det mis til blockchains og distributed ledgers.

TBA – Nordea blockchain team

Blockchain Report – the largest news te Danish Finance?

Michael Juul Rugaard, NORFICO

Michael Gronager, Chainalysis

Untangling the Blockchain

Jon Downing, VISA Europe Collab

Building Blockchain software for Banks

Jacob Stenum Czepluch, Brainbot Technologies

Cross-Border Payments using Blockchains

Legal aspects of Blockchain technology

Jacob Hoeg Madsen, Kromann Reumert

What to expect from Blockchain innovation

Simon Ousager, Paradigm Consultatie

The Swedish Blockchain Award – and the history behind

Joakim Herlin-Ljunglof, BTCX

Erhvervsbosser og Bitcoins

Begyndelsen.com

I stichten be aret var jeg ude og tale for plusteken netv rksgruppe bestaende voltooid direktorer og IT-direktorer fra nogle voltooid danmarks storste virksomheder, inklusiv TDC, Lego, DSB, Vestas og Mobile Life/Danske Handelsbank.

Temaet var blockchains og digitalisering og det var med vilje ikke “for dummies”-pr sentationen jeg havde taget med i baglommen.

Det gav dog ogsa noget blowback og jeg ville lyve hvis jeg pastod at jeg ikke fik plus smule svedige handflader da jeg efter ca. plusteken time stod overfor plusteken forsamling der stront over altstem lignede Ten sporgsmalstegn i dyre jakkes t.

Det viste sig dog alligevel at v re plusteken maker disposition, for ganske kort efter naede vi det beromte “blockchain tipping-point” og ti-oren faldt med det velkendte brag der ofte lyder nar skarpe hjerner begynder at forsta hvordan blockchains fungerer og hvad den schenkkan bruges til.

Kort derefter startede dennenboom sp ndende dialog, den reflekterende sporgsmal begyndte at blive stillet og mine handflader sekse genetablere et normalt fugtigheds-niveau.

Konklusionerne fra modet er blevet beskrevet i disse to artikler:

REFERAT Be MODET D. 27. JANUAR – Overheen Sune Aagaard

Introduktion til Blockchain

Simon Ousager, der er ekspert i Blockchain-teknologien og driver Paradigm Raadpleging, var kaldt ind for at gore os klogere vader Blockchain.

Han gennemgik teknologiens fundamentale begreber, konsensus, protokoller og tokens og filosofien bag greneboom, is r konsensusprotokollen, og hvordan sadan plusteken fungerer, og dennenboom offentlige overdragelse ge ejerskab uafh ngigt over plus tredjepart.

Is r i begyndelsen havde vi sv rt ved at forsta konceptet, og der var masser be (kritiske) sporgsmal til hvert enkelt ge Simons slips, boys det virkede som wegens, vi i lobet be opl gget kom l ngere i vores forstaelse og begyndte at gore os tanker wegens potentialet, og hvad teknologien sekse bruges til.

Pr sentationen gav ogsa anledning til plus l ngere wetsartikel wegens blockchain teknologi skrevet over Amin Eshak – Blockchain: Koder og kryptering er fremtidens tillid

Blockchain: V rdiernes Internet

G steindl g

Ge Claus Skytte – Ekspert i deleokonomi og forfatter over bogerne “Skal Vi Dele?” (2014) og “Den Nye Andelsbev gelse” der udkommer greneboom Five. April.

Blockchains er abne, gr nselose, decentrale, transparente og sikre dele-databaser. Hvad vi v lger at putte ind i disse databaser, vermag variere, boys altstem hvad der er digitalt, schenkkan i princippet l gges vader plusteken blockchain. Det sekse for eksempel v re valuta, billetter, kvitteringer, v rdipapirer og gavekort. For at n vne nogle fa v rdier. Vermag vi undga, at deledatabaserne bliver lukkede, indhegnede, centraliserede, morklagte og underlagt tung kontrol? Sikkert ikke. Mon ikke, at der sker det samme med blockchain som med internettet, der ogsa groede vildt og ureguleret i begyndelsen. Til det blev kultiveret og fik sat sma, konne hegn op, og der kom styr vader dennenboom kaotiske vildskab med r kker ge velplejede hjemmesider og apps. Der var ikke mange, som havde plus sakaldt hjemmeside i midten over 1990’erne. Der var heller ikke mange ge hjemmesiderne, som havde reel v rdi. Det var som oftest digitaliserede brochurer, der var direkte spejlinger uit arsrapporten. Som wegens, at der ikke var forskel paps at bladre og at scrolle. Den f rreste vidste i ovrigt, hvad ’at scrolle’ betod, sa hvordan skulle man overhovedet vide, hvordan man surfede paps the World Broad Web?

Nu ser vi den forste blockchain-sider spire frem. Den ligner vader mange mader det forste internet. Det er legepladser for digitale ingeniorer, som sender v rdi sikkert til hinanden udenom bankerne. Brugervenligheden har ikke topprioritet lige nu. Det skal nude fungere. Sa vermag vi lave brugerdesign senere. Blockchain betyder direkte oversat plus k den overheen plusteken masse blokke. Blokke ge information wegens ejerskab ge v rdi. Det, at du schenkkan bytte v rdi for v rdi uden kunstwerk overheen plusteken mellemmand. Det er ikke sv rere at forklare, end hvad www er. Det t nker du nude ikke overheen. Du bruger det naked. Det er heller ikke sikkert, at du ved, hvordan plus benzinmotor virker. Guys du korer stadig bil uden problemer. Blockchain flytter kort sagt v rdi uden kunstwerk ge for eksempel banker.

Det giver stront zienswijze at forklare blockchain ud fra din bankkonto i dag. Allermest nar du skal overfore penge fra din konto i Danmark til plusteken udenlandsk konto. Det skal selvfolgelig ga ordentlig til, og derfor er zitbanken din mellemmand, som garanterer overforslen. Du vermag sagtens selv kopiere et dokument fra din pc og sende det til plusteken kollega via plusteken e-mail. Det gor du hver dag. Det sekse du i princippet ogsa gore med v rdi. Boys det gar nude ikke, at du kopierer Ten.000 kroner fra dit skrivebord og sender dem til din VVS-mand, hvis den Ten.000 kroner stadig ligger paps dit skrivebord, nar du har trykket send. Pengene skal forsvinde fra dig, hvis ikke tilliden til penge skal forsvinde fra verden. Derfor er der behov for 100 procent sikkerhed, nar du sender v rdi digitalt.

Nar du skal flytte penge, giver du derfor handelsbanken plus masse hemmelige koder, og zandplaten undersoger, wegens dennenboom udenlandske canap og kontoindehaver findes i virkeligheden. Det skal selvfolgelig ogsa undersoges wegens, der er d kning paps din konto, og at du ikke er ved at smugle penge eller finansiere plusteken terroraktion. Du mamma kun overfore fa penge dagligt, og du vermag paps ingen made gore det selv. Ligesom du heller ikke selv mama trykke dine egne penge. Selve overforslen vermag godt tage et par dage, og zandplaten selv er ikke bleg for at tage sig godt betalt for sikkerhedsarbejdet. Nar nu alligevel ingen andre mama have lov, vermag man lige sa godt nyde rart voltooid lidt monopolistisk frihed til priss tningen. Dine penge skal jo ogsa v re der og ikke forsvinde i plus digital spr kke. Det er du jo ikke interesseret i og vil derfor betale godt for.

Nar der skal flyttes millioner overheen landegr nserne, foregar det endnu mere langsommeligt. Eller sikkert wegens du vil. Skal pengene flyttes fra et civiliseret land til et slim sa civiliseret land, schenkkan der ga uger, for pengene er sikkert overfort. Med blockchains sker overforslen med lysets hast. I bogstaveligste forstand. Blockchain fjerner mellemmanden, som er bankerne. Forestil dig plusteken verden uden banker. Det er sv rere at forestille sig end plusteken verden uden tr er, ikke sandt? Fellows bankerne har ikke altid v ret hier. Dennenboom forste offentlige handelsbank blev abnet for pr cis 300 limousine siden i Frankrig under navnet Law &, Company. Greneboom var skotsk, og penge var tillid. Blockchain er programmeret tillid. Det er et okonomisk okosystem over f llesskaber, som passer paps hinandens v rdier. Du t nker, at du har plus bankkonto. Fellows det har du faktisk ikke. Handelsbanken har din konto og plus database med plus masse oplysninger, som er i sikkerhed hos dem. Med blockchain har alle i k greneboom digitale ojne paps hinandens konti for plusteken sikkerheds skyld. Nar der er 100.000 medlemmer med hver sin rekentuig, der konstant observerer k greneboom, er det umuligt at fuske med tallene. Med mindre man vermag fa overheen 50.000 til at snyde med tallene lige pr cis samtidig, og det bliver sv rt. Alle computere og deres brugere husker samtidig alle den transaktioner, som nogensinde er blevet foretaget med din v rdi. Sa blokk greneboom bliver l ngere og l ngere over ofschoon dennenboom information be v rdioverforsler, som mis til. Nu vermag vi flytte altstem, hvad vi ejer uden at have compositie for, at banker manuelt sikrer, at det sker forsvarligt. Lige som vi heller ikke l ngere har kunstwerk for at fa personlig check-in i lufthavnen for at v re sikre paps at sekse komme ind i plusteken flyvemaskine og bev jij os ud i verden gennem luften. Det foltes engang som plus magisk besv rgelse, og vi klamrede os til vores billet. Nu har vi naked et nummer. Fly vermag godt flyve uden billetter. Penge vermag godt flyve uden banker.

Du har sikkert hort wegens bitcoin, som er greneboom stront kendte v rdi vader plus blockchain. Dennenboom blev desv rre ogsa brugt til plusteken masse lyssky forretninger eller i hvert fald stigmatiseret, sa greneboom mistede hurtigt noget be sin glorie. Sekse bankerne eventuelt v re interesserede i, at systemet ikke duede? Paps samme made som musikindustrien fik lagt Napster i benlas, da den som den forste indforte digital deleokonomi og gav hoewel musik fri, fordi ny teknologi gav os mulighed for at ga ind i hinandens computere gennem internettet og kopiere musik fra hinanden. Spotify og masser uit andre deletjenester opstod vader skuldrene uit Napster. Ja, disse platforme udgjorde faktisk plusteken stor del ge blockchains teknologigrundlag. Bitcoin vil blive husket som greneboom forste v rdi(den)central, der rent faktisk virkede effektivt.

Blockchains vil ndre altstem, der har med v rdi at gore. Og det er ikke sa lidt. Det begynder med banker og dern st forsikringer. Studs virksomheder og regeringer vil ogsa komme vader blockchain pr cis som dengang i slutningen ge 1990’erne, hvor alle fik plus hjemmeside. Det vil v re primitivt i stichten, boys snart vil det blive sofistikeret, og vi vil alle fa plus hurtigere, lettere, billigere og bedre hverdag.

T nk engang overheen, hvordan den forste primitive hjemmesider blev stichten paps total forandring voltooid dit liv. Vi holdt op med at skrive breve og sende fax. Vi gik ikke paps posthuset, fellows paps internettet. I stichten sendte man bade mandaat vanaf e-mail og vanaf snailmail, guys efterhanden som vi stolede vader e-mailen, slikkede vi ikke l ngere vader frim rker. Sa kom turen til aviserne. Jeg er sa gammel plusteken mand, at jeg abonnerer vader to papiraviser endnu. Studs skal jeg v re rlig, l ser jeg n sten oftere mine nyheder vader nettet. Zoogmoeder mor printer ogsa sin papirbillet, nar hun skal ud at flyve. Minteken datter er ung og velorienteret. Engang imellem bladrer hun i fars og mor avis. Jeg synes, at det ser klogt ud. Jeg tror, hun t nker, at det ser gammeldags ud, og hun vil senere i livet huske tilbage paps det, som jeg erindrer store videokassetter, mormors harnet og biler uden sikkerhedsseler. Maske plus dag vil vore efterkommere t nke tilbage paps bankerne paps samme made. Bill Gates profiterede i 1994, at ”banking is essential, banks are not”. Snart er der i hvert fald ingen filialer. Sa bliver alle penge digitale. Hvad sker der sa?

Da e-handel sa dagens lys, var der ingen, der turde at treat e-handel. Vi skal ikke l ngere tilbage end for ti slede siden, for ingen ville dele sa meget som et telefonnummer paps nettet. Det var altstem for usikkert og farligt. Hvad sekse det ikke misbruges til? Nar det kom til ens dankortoplysninger, sekse der snol ikke vader nogen made v re tale wegens at bruge dem vader nettet. Hvordan sekse man vide, wegens der overhovedet var rigtige butikker bag e-handlerne? Hvordan sikrede man sig, at man ikke fik stjalet alle sine penge? Hvordan sekse man v re overbevist wegens, at zeilen nogensinde blev leveret som lovet? Der var jo ingen mennesker at se i ojnene, wegens man nu sekse stole paps dem. Nu starlet vi samme sted igen med blockchain. Hvordan vermag vi vide os sikre vader dette nymodens stedelijk? Det giver ikke visie for os, at tilliden nu bliver decentraliseret, sa vi schenkkan overfore v rdi uden nogen form for mellemm nd. Oven i kobet med lysets hast. Som at surfe i penge, som vi surfede paps nettet. Hvad vil det ikke ndre i vores liv? Internettet og websiderne gav os personlig kommunikation, blogs, e-handel, sociale medier og et fedt alternativ til greneboom virkelige verden. Hvad har vi ikke over v rdi, som vermag l gges vader plus blockchain? Hvad med dine rabatpoint i dine yndlingsbutikker og flyselskab? Det er jo v rdi. Den vermag komme vader plus blockchain. Sa vermag du treat med rejsepoint i dit supermarked. Hvad med din trov rdighed? Det er jo v rdi. Det vermag komme vader plus blockchain.

Vi mis til at se alle mulige former for nye valutaer, som vi vermag betale med lige sa sikkert og godt som med penge. Du vermag lave din egen valuta, hvis I er mange nok, som er interesseret i greneboom. Du schenkkan bygge dit eget private internet. Vi vermag sikre vores ’tingenes internet’-ting i blokke, som er umulige at hacke, sa vi ikke far stjalet indholdet over vores koleskab eller br ndt brodene i brodristeren. V rdi vermag opgores i sa meget andet end penge. Penge er i bund og grund tilliden til, at det stykke papir, jeg udveksler med dig for plusteken vare, schenkkan bruges til at kobe noget andet overheen samme v rdi. Penge er tillid gennem mellemm nd. Blockchains er tillid uden mellemm nd. Deleokonomien abner doren for tiltr ngte tilbygninger til penge og abner doren for deleokonomiens tiltr ngte teknologiske og okonomiske fundament.

Fuck you, pay mij!

Blockchain disruption over digital markedsforing

I sidste uge var jeg inviteret til at tale wegens blockchains paps GroupM Danmark’s store fremtidskonference NextM.

Hier var altstem fra droner, virtual reality-briller, hybrid-biler, menneskelige cyborgs og farverige sk rme nok til at give plusteken vensterluik mand et epileptisk anfald. Hele formalet med konferencen var at give deltagerne et indblik i kommende trends indenfor digital markedsforing og der var naturligvis repr sentanter fra hele medie og annonce branchen.

Som blockchain konsulent indeholder denne branche ikke ligefrem mine stront oplagte kunder (endnu), boys ikke desto mindre satte jeg stor pris paps invitationen og gav mig til at t nke overheen hvordan jeg sekse levere noget der ville v re relevant for mit publikum. Inspirationen kom i stichten ge konferencen da greneboom menneskelige cyborg Chris Dancy ganske rigtig papegede at: “Alt hvad I ser paps hier idag er snol ikke “what’s next”, for hvis I ser det hier sa findes det jo allerede”. Med det i baghovedet besluttede jeg mig for at ndre minteken pr sentation fra greneboom klassiske “hvad er blockchains”-smore. Jeg ville istedet benytte muligheden for at provokere lidt og give mit bedste bud vader hvad der rent faktisk schenkkan v re “what’s next” nar det mis til digital markedsforing – Dette blogindl g samler op vader den ideer jeg pr senterede paps scenen sidste fredag.

Nar forbrugerne tager kontrollen tilbage

Blandt den overheen 1000 deltagerne vader NextM var bl.a. den virksomheder som laver det indhold der fylder vores store og sma sk rme til daglig, vi taler altstem fra bannerreklamer for spegepolser til youtube rap battles, kattevideoer og mobil-apps.

Vader det store flotte venue i Nordhavn sekse man ogsa finde den virksomheder der lever ge at samle vores personlige online gegevens, den virksomheder der s lger det videre og i sidste ende annoncorerne der kober vores personlige gegevens og paps baggrund over det viser os reklamer. Som Jeremy Abbet fra Google sagde vader greneboom store toneel “money goes after attention”. Vores opm rksomhed har plus pris og dette var markedspladsen hvor greneboom digitale verdens opm rksomheds-kobm nd modtes.

Fellows hvad ser vi hvis vi kigger lidt n rmere paps okonomien i dennenboom nuv rende annonceringsmodel, er greneboom overhovedet “ripe for disruption”?

Som Maciej Olpinski fort ller i denne fremragende (og meget tekniske) podcast fra Epicenter Bitcoin, sa starlet vi med plusteken abenlys interessekonflikt i vores nuv rende annonce/indholds monster. Som forbruger onsker jeg nemlig at se det indhold og den annoncer der giver mig stront v rdi for minteken begr nsede opm rksomhed, studs som annoncor og data-kobmand onsker jeg naturligvis at fa stront (relevant) opm rksomhed for mine annoncekroner. Disse onsker overlapper sj ldent.

I ojeblikket har jeg som forbruger n sten ingen v rktojer der tillader mig at deltage aktivt i denne process og pengene bev ger sig derfor kun plus vej og det er direkte fra annoncorer, videre til data-kobm ndende der selv tager et cut og derefter giver resten ge rovet til opm rksomheds-platforme som Facebook, TV2, ekstrabladet.dk osv. Mine pr ferencer som forbruger og opm rksomheds-leverandor bliver derfor ikke direkte tilgodeset i dette system og nar det mis til medindflydelse, sa har jeg stort set kun Two muligheder. Jeg vermag enten forts tte med at fa mine online gegevens skam-malket som resten ge den digitale drovtyggere, eller jeg vermag gore ligesom et stigende antal danskere og installere plusteken adblocker der melder mig helt ud.

Dudes hvad hvis vi sekse finde plusteken mellemvej der tilgodeser alle parter?

1000 kroner? 1 krone? 1 ore? eller maske plusteken tusindedel uit plus ore?

Udregningen far du selv lov at lave for det ved jeg intet wegens, studs dennenboom gegevens du skal bruge l gger jeg klar til dig paps blockchainen.

Plus blockchain er plusteken sikker, offentlig databasestruktur der ikke kr veraf at brugere korer servere eller vader anden made strak for vedligeholdelse eller sikkerhed. Alle schenkkan derfor forbinde til plusteken blockchain og gegevens schenkkan let og hurtigt skrives, l ses og verificeres uden behov for tredjeparter eller tunge IT-systemer. For at gemme gegevens i plusteken blockchain betales et lille gebyr der tilsvarer datam ngden, for simpel tekst-data som dette eksempel bygger paps vil denne pris v re sa ekstremt lav at dennenboom er uden praktisk betydning.

Fellows blockchains er ikke nude plusteken ny type sexet database som vi vermag gemme sma tekst-stumper i, faktisk var greneboom forste blockchain-applikation plusteken decentral digital valuta med et indbygget peer-2-peer betalings system. Dette system er bedre kendt som Bitcoin.

I lobet over den seneste slede har verden altsa ikke kun faet plus, boys hele to nye, skinnende og revolutionerende teknologier.

1. Abne, sikre og globale databaser.

Two. Plus betalings-infrastruktur der tillader direkte Peer-2-Peer mikrobetalinger ned til fraktioner overheen plus enkelt ore.

For at forklare hvordan et system der virker til fordel for bade forbruger og annoncor sekse fungere i praksis, sa lad mig bruge minus kollega “Jesper” som eksempel.

Jesper er programmor og han er tilmed plus rigtig dygtig plus voltooid slagsen. Det betyder at Jesper formentlig tjener plus ganske udem rket manedslon. Jesper har heller ingen born endnu og han bor sammen med sin kone i plus lejlighed hvor den deles wegens greneboom lave husleje. Jesper har derfor plusteken meget hoj disponibel indkomst, til geng ld bliver han meget let begejstret for ting der enten blinker, bipper, flyver, vibrerer, smager godt eller ser flotte ud.

Der er altsa rigtig kort fra tanke til Dankort i Jespers verden, og han bruger mange tusinde kroner paps luksus-forbrug hver eneste maned. Jesper er altsa dennenboom “perfekte forbruger”, enhver marketingschefs vade drom og han gor gladeligt sit for at holde vaart i Danmarks okonomi og sikre v ksten. Der er nude et enkelt problem – Jesper er nemlig ung og schepper til IT, sa selvfolgelig bruger han plusteken effektiv adblocker og mulighederne for at vise denne kobelystne, letpavirkelige og impulsive unge mand online-annoncer er n rmest ikke eksisterende.

Hvordan mis vi sa igennem til Jesper?

I denne monster beskriver jeg hvordan vi ved at give Jesper et okonomisk incitament for at lukke visse annoncer igennem sin adblocker, bade far skabt ham et bedre indholds-feed og samtidig giver annoncorerne et langt bedre beslutnings grundlag nar den skal malrette materiale og byde vader banner/annonceplads.

At bevise ting hurtigt og nemt er som sagt plusteken overheen den ting der er blevet muligt med blockchains, sa det forste Jesper vil gore er at samle beviser for bade online kob og kob i fysiske butikker, disse unikke blockchain-kvitteringer samler han i sin blockchain-wallet der ogsa indeholder hans blockchain-identitet. Denne treating linker automatisk Jespers online identitet sammen med hans historiske kobekraft samt detaljer wegens hvilke produkter vi med 100 % sikkerhed vermag bekr fte han bruger penge vader. Vi har altsa ren forbrugs-data, helt uden stoj og usikkerhed, det lyder allerede ret l kkert gor det ikke?

Anyways, sa langt sa godt.

Jesper kombinerer nu denne wallet med sit adblocker-plugin hvor han ogsa indtaster sit blockchain-valuta konto-nr.

Nu vil der automatisk ske det at hver spoed Jesper abner f.eks. ekstrabladet.dk sa vil hans plugin selv levere plus detaljeret profil vader Jesper, sa nar annoncepladsen mis i udbud hos internettets annonce-kobm nd sa behover den hverken at bruge tracking cookies, tredjeparter eller anden gegevens be tvivlsom kvalitet og/eller letter.

Vermag I se hvor jeg er vader vej kip?

For at citere Robert Den Niro – Fresh York gangsterfilmen Goodfellas fra 1990.

“Now the dude’s got Paulie spil a playmate.” “But the stud’s gotta come up with Paulie’s money every week, no matter what.

Business bad? Fuck you, pay mij.

Oh, you had a fire? Fuck you, pay mij.

Place got klapper by lightning, huh? Fuck you, pay mij.”

Tilbage i maskinrummet hos ekstrabladet.dk korer der nemlig nu plus auktion hvor Jespers opm rksomhed er i udbud (bem rk at dette sker paps millisekunder og hjemmesiden er ikke loadet i Jespers browser endnu). Det der gor vores auktion unik er dog at gegevens er over meget hojere kvalitet end vi er vant til og Jesper’s plugin deltager aktivt i forhandlingerne. Det betyder at alle bud/annoncer der er enten for lave eller for uinteressante, konsekvent bliver modt voltooid plus digital langemand og et metallisk “Beep Blop, Fuck you, pay mij!” fra Jesper’s addblocker-robot. Nar auktionen og forhandligerne er overstaet vil annoncoren sende plusteken betaling direkte til Jesper’s blockchain-valuta konto-nr, betalingsmidlet sekse f.eks. v re bitcoins og afh ngigt over forhandlingerne vermag bitcoin-belobet tilsvare langt under plus ore eller langt overheen plus krone. Hele processen er sket vader under et halvt sekund og bade penge og gegevens er blevet udvekslet uden der paps noget tidspunkt har v ret behov for bankoverforsler, PayPal-lignende transaktioner, login-systemer, passwords eller andre tredjeparter.

Ekstrabladets hjemmeside vil nu abne i Jesper’s browser, formentlig med plusteken stor fed bannerannonce der reklamerer for plus meget dyr dims der bade blinker, bipper, flyver, vibrerer, smager godt og ser flot ud.

Stor tak til GroupM Danmark for at invitere mig til at sta og bande vader jeres tech-scene og tak for et godt rangschikking!

Velkommen til Blogchain.dk

Distributed ledger technology, kryptovaluta, Byzantine fault tolerance systems eller blockchains? – k rt barn har mange navne og blockchains er i lobet be det seneste slede gaet hun og blevet et meget k rt barn for mange personer, uanset wegens den er kryptoanarkister eller bankfolk.

Som selvudn vnt blockchain ekspert arbejder jeg til daglig med blockchains bade som underviser, konference arrangor og iv rks tter, studs hvordan skal man som dansker eller dansk virksomhed forholde sig til plusteken teknologi der paps ingen made ikke har bevist sin kommercielle v rdi endnu?

Sandheden er nemlig at den eneste der i ojeblikket driver profitable blockchain-virksomheder er sma bitcoin-vekselerer, internet-narkohandlere og hackere der kr verafgelegen losepenge for at dekryptere dine egne filer.

Naa ja, og sa selvfolgelig konsulenter som mig selv der tager sig godt betalt for at tage ud og fort lle hvorfor blockchain-teknologien “i ojeblikket svarer til internettet i 90’erne”.

Samtlige be den virksomheder vi ser omtalt i bade finansielle, tech og mainstream-medier baserer i ojeblikket deres forretning paps store m ngder risikovillig kapital og genererer ikke noget der naked minder wegens profit til hverken founders eller investorer.

Boys schenkkan vi sa ikke nude konkludere at blockchains er plus boble og rykke videre til “the next big thing” som f.eks. robo-advisors, alternativ finansiering og kreditvurderinger, (big) gegevens mining eller mobilbetalinger og loyalitetsprogrammer? Det er jo ikke fordi der er wringer paps smarte og “disruptive” buzzwords som finanssektoren vermag smide deres truede penge efter?

Maske, guys det er samtidig ogsa minteken egen arrogante erfaring at storstedelen over den personer jeg moder der ikke mener at der er potentiale i blockchains ganske enkelt ikke har forstaet hvordan blockchains fungerer eller endnu v rre, bedommer dem ud fra nogle parametre som det aldrig har v ret meningen den skulle konkurrere paps.

Blockchain-industrien er stadig i sin sp den ungdom, fellows i mods tningen til udviklingen be “internettet i 90’erne” sa har vi allerede et globalt internet nu. Det betyder at blockchain-innovationen i ojeblikket sker paps plusteken global skala og eftersom “closed-source blockchains” vader mange mader er plusteken selvmodsigelse, er alreeds kildekoden tilg ngelig for alle der onsker at innovere. Uanset wegens der sa er tale wegens banker, anarkister, startups, konsulenthuse eller organisationer der driver grundforskning.

Related movie: A2 Terminator 80-90Mh/s Litecoin Scrypt ASIC Miner Internal Hardware


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *